I forlængelse af sidste udmelding 10. marts 2021, er det efterhånden blevet almindelig kendt at verden forandrer sig ret hurtigt. Vores branche har pt. ikke været hårdt ramt af corona pandemien, men som bekendt kan der komme en tsunami efter et jordskælv.
Råvaresituationen på bl.a. plast har udviklet sig meget negativt, specielt den seneste måned. På polyester der bruges til GAB produktion er stigningen over 100 %, på PP er det over 40 %, og på PVC er det over 50%. Det er ikke det eneste problem, det andet er at der er under halvdelen af det materiale, der er behov for i produktion til rådighed på verdensplan.
Samtidig har vi fået stigninger i fragt rater.
Der er mange forskellige bud på hvorfor situationen er som den er. Der er noget med eftervirkninger af Trump`s Grounding mod Kina, hård vinter i Texas, lukning af fabrikker der producerer råvarer, men det mest vedholdende er nok, at der bruges helt enorme mængder plast til produktion af mundbind og værnemidler mm.
Vi oplever, at der er flere fabrikker der ikke giver tilbud mere, og hvis vi får et, er det gældende i max. 8 dage. Der er ikke noget der tegner til at situationen bliver bedre før sommerferien.
Da råvareleverandørerne har indført force majeure, er vi desværre nødsaget til at sende det videre. Vi kan ikke garantere hverken priser eller leverings sikkerhed på alt. Som en følge af dette kan det ende med at ordrer vil blive afregnet til dagspris.
For de aftaler der er indgået omkring levering til projekter, skal vi have dialog omkring disse. Det bliver helt essentielt, at vi får indblik i tidsplaner for at kunne forsøge på at købe det rigtige hjem. Vi vil ikke i samme omfang kunne levere til pludselige opståede projekter, det vil kræve planlægning.
Der er også varer der ikke er voldsomt berørt, vi ser pt ikke stigninger på fx genbrugsplast andet en fragten.
Vi håber på jeres forståelse, det er et nødvendigt tiltag, for at sikre vores forretning og det er vigtigt for os at I får besked, så I kan sikre jeres.
Er der spørgsmål til ovenstående, står jeg til rådighed.
Med venlig hilsen
Rasmus Mørkenborg Thalund +45 31 590 590